Gearkasser Og Jetmotorer I Naturen

Næsten alle, der interesserer sig for motorkøretøjer kender til vigtigheden af gearkasser og jetmotorer. Få er dog klar over, at der er gearkasser og jetmotorer i naturen, som besidder designs, der er lang bedre end dem, mennesket bruger.

Gearkasser gør, at du kan ændre gear i køretøjet, så motoren bruges mest effektivt. Naturlige gearkasser arbejder med de samme principper, som dem i biler gør. Fluer bruger for eksempel en naturlig gearkasse, som giver tretrins gearskifte i tilslutning til vingerne. Takket være dette system kan en flue øjeblikkeligt accelerere eller sænke farten ved at baske sine vinger med den ønskede fart, mens den er i luften.47

I biler bruges mindst fire gear til at sende kraften fra motoren til hjulene. Det kun muligt at køre glidende, når gearene bruges i rækkefølge, fra lavt til højt gear og tilbage igen. I stedet for gear i biler, som er tunge og kræver meget plads, har fluer en mekanisme, der kun fylder nogle få kubikmillimeter. Takket være deres meget mere funktionelle mekanisme kan fluer med lethed baske deres vinger.

A jet engine takes in air from one end and expels it from the other at a much greater speed. The jet engines in vertical take-off aircraft like the Harrier have nozzles to direct the exhaust down. Thanks to this system, the Harrier can land and take off vertically. After takeoff, the nozzles are pointed backwards, so that the aircraft flies forwards.

The squid use a form of propulsion system similar to jet planes. A squid's body contains two open spaces like pockets. Water taken in from them is drawn into a powerful elastic bag of contracting muscles. In this bag is a backward-pointing nozzle. The muscles contract, expelling water out of that nozzle at high speed. The animal can reach speeds of up to 32 km (20 miles)an hour to flee predators, sometimes even leaping out of the water and onto the decks of ships. (Phil Gates, Wild Technology, 38.)

Blæksprutter og nautildyr bruger en propelkraft, som ligner det princip, der bruges i jetmotorer. For at forstå hvor effektiv denne kraft er, så tænk på, at arten af blæksprut kendt som Loligo vulgaris kan bevæge sig i vandet med en fart på op til 32 kilometer [20 mil] i timen.48

Nautildyret, et usammenligneligt eksempel i dette henseende, ligner en blæksprutte og kan måske sammenlignes med et skib med en jetmotor. Den tager vand ind gennem en tube under sit hoved og skyder så vandet ud. Mens vandet bevæger sig i en retning, drives nautildyret frem i modsat retning.

En anden egenskab, der gør forskere misundelige på disse dyr: deres naturlige jetmotorer forbliver upåvirkede af det høje tryk i det dybe hav. Endvidere er det systemer, som gør, at de kan bevæge sig, både lydløse og ekstremt lette. Faktisk blev nautildyrets overlegne design brugt som model for ubåde.

Left: When threatened by a starfish, the scallop suddenly closes the two halves of its shell. It thus expels a quantity of water in such a way as to set up jet propulsion and forces itself forward. Right: Known by its scientific name of Ecballium elaterium, the squirting cucumber disperses its fruit’s seeds in a sudden explosion. As the fruit ripens, it fills with a slimy juice, which gradually creates pressure. Through the buildup of internal pressure, it then propels its seeds with an initial velocity of 56 km (35 miles) per hour. (Helmut Tributsch, How Life Learned to Live, Cambridge: MITPress, 1982, 59.)

100 Millioner År Gammel Teknologi Under Havet

Nautilus

Når en ubåd fylder sine ballasttanke med vand, bliver skibet tungere end vand og synker mod bunden. Hvis vandet i tankene hældes ud ved hjælp af trykluft, så flyder ubåden op til overfladen. Nautilen bruger samme teknik. I dens krop er der et 19 cm (7,48 in) spiral organ, ganske ligesom en snegls skal, hvori der er 38 sammenkoblede ”dykke” kamre. For at tømme vandet ud har den også brug for trykluft – men hvor finder nautilen den luft, den skal bruge?

Via biokemiske metoder producerer nautilen en speciel gas i sin krop og sender denne gas til kamrene, hvilket fordriver vandet fra dem og regulerer opdriften. Dette gør, at nautilen kan dykke eller stige opad, når den jages af rovdyr.

En ubåd kan kun sikkert bevæge sig ned til en dybde på omkring 400 meter (1310 fod), hvor nautilen let kan synke til en dybde på 450 meter (1500 fod).49

En sådan dybde er meget farlig for mange levende ting. Men på trods af dette påvirkes nautilen ikke, skallen knuses ikke af trykket og kroppen tager ingen skade.

1. A Submarine on the Surface 2. A Submarine under Water 3. Tanks filled with Water

In order to dive or surface, submarines employ special compartments that serve the same purpose as those in the nautilus. When these compartments (tanks) are filled with air, the submarine floats. When the air is replaced with water, it sinks. The number of tanks that are filled with water determines the underwater depth at which the submarine runs.

Et andet meget vigtigt punkt må også betragtes her. Nautilen har haft dette system, som kan modstå tryk ved omkring 450 meters dybde, siden den dag, den blev skabt. Hvordan kan den helt selv have designet denne specielle struktur? Kunne nautilen alene have udviklet en gas til at opnå den nødvendige trykluft til at tømme vandet ud af sin skal? Det er bestemt umuligt for væsnet at vide, hvordan den skulle lave den kemiske reaktion for at danne gassen, og endnu mere, at den kunne bygge strukturerne i sin krop, som er nødvendige for, at den kemiske reaktion kan ske, eller at strukturere en skal, der er i stand til at modstå tonsvis af vandtryk.

Dette overlegne design er et værk af Gud, Som fejlfrit skabte alt, uden nogle tidligere modeller. Guds titel som al-Badi’ (Den Innovative Skaber), vises i Koranen:

Skaberen af himlene og jorden...
(Koran, 6: 101)

Submarines’ diving techniques resemble those of fish, which are able to control their relative density in order to rise or dive in the water. In their bodies, bony fish have a swim bladder that gives them their buoyancy. When air is added to the swim bladder, by diffusion through the blood vessels in the bladder walls, the fish becomes less dense overall;when air is removed the fish becomes more dense.  By changing the volume of air in the bladder, the fish’s density can be made equal to that of the surrounding water at a given depth.

The depth of a submarine in water is adjusted by special command systems, the product of human intelligence, after many years of engineering research. No rational person can claim that these devices came about by chance. Evolutionists, however, make the unrealistic claim that although the nautilus can do exactly what a submarine does, it is actually the product of blind chance.

	This 100-million-year-old nautilus fossil is proof that the animal never underwent evolution. God created the creature in an instant, and with all its flawless design.

Noter

47 "Learning From Designs in Nature," Life A product of Design; http://www.watchtower.org/library/g/2000/1/22/article_02.htm

48 Stuart Blackman, "Synchronised Swimming," BBC Wildlife, Februar 1998, S. 57.

49 Waikiki Aquarium Education Department, Dezember 1998; http://waquarium.mic.hawaii.edu/MLP/root/html/MarineLife/Invertebrates/Molluscs/Nautilus.html

Brug Af Bølger Og Vibrationer

Lyd bevæger sig gennem luft og vand i form af bølger, som skydes tilbage, hvis de rammer en genstand. Hvis du ejer den nødvendige teknologi og viden, kan disse tilbagesendte bølger give en stor mængde information om den genstand, de mødte, såsom afstanden fra kilden, størrelsen og bevægelsens retning og fart.

Denne teknologi til at lokalisere objekter ved hjælp af lyd- og trykbølger blev udviklet i det 20. århundrede, faktisk til militære formål. Men i dag bruges den også til at lokalisere sunkne skibe og til at kortlægge havbunden. Men for millioner af år siden, lang tid før man opdagede denne teknologi, brugte levende ting i naturen de lydbølger, de spredte omkring sig, for at kunne overleve.

Delfiner, flagermus, fisk og møl har alle haft dette system, kendt som sonar, lige siden de blev skabt. Hvad mere er, er deres systemer meget mere sensitive og funktionelle end de, der bruges af mennesker i dag.

Flagermus’ Sonar Når Langt Ud Over Grænserne For Menneskelig Teknologi

Det amerikanske forsvar begyndte at implementere principper fra flagermussonar i deres egne sonarsystemer, en uerstattelig metode til at lokalisere ubåde under havets overflade. Ifølge en rapport i Science, et af Amerikas bedst kendte blade, afsatte det amerikanske forsvar en speciel allokering for at betale for dette projekt.

Man har længe vidst, at flagermus bruger deres sonarsystem til at finde vej i tusmørket. For nylig har forskere afsløret nye hemmeligheder om, hvordan de gør. Ifølge deres forskning kan den brune, insektædende flagermus, Eptesicus fuscus, behandle to millioner overlappende ekkoer i sekundet. Endvidere kan den opfatte disse ekkoer med en spaltning på kun 0,3 millimeter (1/80 af en inch). Ifølge disse tal er flagermusens sonar tre gange mere følsom end den tilsvarende menneskeskabte.50

Flagermus’ sonar navigationsmæssige evner lærer os en stor del om at flyve i mørket. Forskning udført med infrarøde termiske kameraer og ultralydsdetektorer indsamlede betragtelig information omkring, hvordam flagermus flyver, når de leder efter bytter i mørket.

Flagermus kan fange et insekt midt i luften, når insektet stiger op fra græsset. Nogle flagermus dykker endda ned i busken for at fange deres bytte. Det er ikke en let opgave at fange et insekt, der brummer i luften, ved kun at bruge reflekterede lydbølger. Men hvis du tænker på, at insektet er blandt buskene, og lydbølger kommer tilbage fra alle bladene omkring det, så vil du forstå, hvilken imponerende opgave flagermusen faktisk udfører.

I en situation som den reducerer flagermus deres sonarkald for at forhindre, at de bliver forvirret af ekkoer fra den omkringværende vegetation. Men denne taktik alene er ikke nok til at gøre, at flagermus kan opfatte objekterne individuelt, for de skal også kunne skelne ankomsttiden og retningen af de overlappende ekkoer. 51

Flagermus bruger også deres sonar, når de flyver over vand for at drikke, og i nogle tilfælde for at fange dyr fra jorden. Deres ekspert manøvrering kan bedst ses, når flagermusene jagter hinanden. Hvis vi forstår, hvordan de gør dette, vil du kunne producere en lang række teknologiske produkter, specielt udstyr til sonar navigering og detektorer. Endvidere imiteres flagermus’ bredbånd sonarsystem også i dag i minerydningsteknologi. 52

With their highly developed radar equipment, the AWACS (Airborne Warning And Control System) in Boeing 767 jets is used for early warning and target control purposes. AWACS, effective in the air and on land, can identify ships on the surface only and fails when it comes to submarines under the water (which are invisible to AWACS). (Bezen Çetin, "Hava Savunma Sistemleri," (Air Defense Systems) Bilim ve Teknik, Jan. 1995, 33.)

In identifying underwater targets, the Greater Bulldog Bat (Noctilio leporinusi) is far superior to AWACS. This bat's sonar system enables it to hunt fish. It's no exaggeration to think of the bat as a kind of advanced warplane with early warning capabilities. When it locates a fish near the surface of the water, it goes into a dive. On the large feet of the bat, which are ideally designed for seizing fish, there are super sharp, powerful claws. As it approaches its prey, the bat drops its feet below the water, where its thin claws meet no water resistance. These large, sharp and pointed claws give the bat a great advantage when it comes to gripping its prey. ("More about bat echolocation;" http://www.szgdocent.org/resource/ff/f-bateco.htm) Some moth species are able to confuse the bats' detection system by means of the high-pitched squeaks they emit. If the bat can't locate the moth, it's unable to catch it. (Phil Gates, Wild Technology, 53.) The EA-6B Prowler aircraft currently used by the U.S. military imitate these moths' tactics. It monitors the electromagnetic spectrum and actively denies an adversary the use of radar and communications. ("EA-6B Prowler;" http://www.globalsecurity.org/ military/systems/aircraft/ea-6.htm)

EA-68 Prowler

Som vi har set kan egenskaberne hos levende ting være fordelagtige for os på mange måder. I et vers henleder Gud opmærksomheden på anvendelsen af dyrene:

Også i kvæget har I et lærerigt eksempel. Vi lader jer drikke af det,
de har i maven, I har megen nytte af dem…
(Koran, 23: 21)

Delfinlydbølger Og Sonarteknologi

Fra et specielt organ kendt som ’melonen’ i dens hoved, kan en delfin nogle gange producere så meget som 1200 klik i sekundet. Ved simpelthen at bevæge sit hoved er dette væsen i stand til at sende bølgerne i den retning, den ønsker. Når lydbølgerne rammer en genstand, reflekteres de og vender tilbage til delfinen. Ekkoerne reflekteret fra genstandene går gennem delfinens underkæbe til mellemøret, og derfra til hjernen. Takket være den enorme hastighed, hvormed disse data fortolkes, opnås meget præcis og følsom information. Ekkoerne lader delfinen bestemme bevægelsesretningen, farten og størrelsen på det objekt, der rammes. 53

1. Echo 2. Sound pullse

"Glory be to Him Who has the Dominion of all things in His Hand. To Him you will be returned." (Qur'an,36:83)

Scientists and engineers have built several robots based on the sonar designs in nature. One of these, the robot named “koala,” constructed by the K-Team Company, has six sonar units and was designed for remote-control exploration purposes.

Delfinens sonar er så sensitiv, at den endda kan identificere en enkelt fisk blandt en hel stime.54 Den kan også skelne mellem to separate metalmønter, som er tre kilometer væk i tusmørke. 55

I dag bruges instrumentet, som kendes som SONAR65, til at identificere mål og deres retning for skibe og ubåde. Sonar arbejder på præcis samme principper som de, der bruges af delfinen.

Roman Kuc

På Yale University blev en robot udviklet, som skulle bruges til at udforske nye miljøer. En professor i elektroteknik, Professor Roman Kuc, udstyrede robotten med et sonarsystem, der imiterede delfinernes. Professor Kuc, som brugte 10 år på at arbejde på ultralyd sensorer og robotteknologi, indrømmede ”Vi besluttede at se nærmere på, hvordan ekkolokalisering bruges i naturen for at se, om vi måske manglede noget.” 57

Forestil dig, at nogen fortalte dig, at lydbølger under havet bevæger sig med 1500 meter vi sekundet, og så bad dig om at regne ud, hvis din ubåd udsendte lydbølger, der kom tilbage på fire sekunder, hvor langt objekterne, der reflekterede dem, så var væk.

Du ville regne ud, at du var tre kilometer væk. Delfiner er også i stand til let at udføre lignende udregninger, men de ved hverken, hvilken fart deres lydbølger bevæger sig med gennem vandet, eller hvordan man ganger og dividerer. De udfører ikke nogle af disse funktioner: alt, dyret gør, er at opføre sig, som Gud har inspireret dem at gøre.

Right: Part of a sonar circuit Operators trained to interpret the data sit at the consoles of the most developed sonar systems. Yet dolphins, which evolutionists maintain are more primitive than man, have no need of such operators.	Evolutionists claim that dolphins’ sonar emerged as the result of a series of changes caused by different factors. (“National Geographic TV’s Undersea Fairy Tales;” www.darwinism-watch.com/nat_geo_tv_ undersea_tales.php) This is as senseless and meaningless as claiming that wind or earth tremors brought together thousands of pieces of electrical equipment on a shelf and formed a sonar circuit.

Sonar Hjælper De Synshæmmede

Som videnskabelig forskning forbedres, opdager vi forbløffende evner hos levende ting, som fungerer som løsninger på problemer på mange dagligdagsområder, lige fra arbejdspladsen til vores hospitaler. Darcy Winslow, general manager for miljømæssige forretningsmuligheder for Nike, udtrykker denne sandhed:

Det omfang, hvori den naturlige verden kan give teknologiske løsninger til de slags produktegenskaber, vi skal kunne yde, er stort set ubegrænsede. Bionik kræver stadig udforskning, innovation og kreativitet, men ved at tænke som eller arbejde med en biolog, må vi lære at stille en anden type spørgsmål og se på naturen for inspiration og muligheder for at lære.58

Mange firmaer følger nu en strategi, som ligner den, Winslow fremsatte. Det er nu muligt at se elektroniske og mekaniske ingeniører arbejde sammen med biologer

Ingeniører påvirket af flagermus’ sonar har allerede monteret en lille sonarenhed på et par briller. Efter en periode, hvor de blev fortrolige med brillerne, er visuelt handicappede folk nu i stand til at undgå forhindringer og selv køre på cykel. Men systemets designere understreger, at det aldrig vil erstatte det menneskelige øje eller være så funktionelt som flagermusens.

Det er selvfølgelig umuligt, at fejlfri egenskaber som disse, som selv eksperter har svært ved at kopiere, er opstået ved tilfælde. Vi må ikke glemme, at det, vi her kalder ”egenskaber”, faktisk er komplekse, sammenkoblede systemer. Fraværet eller sammenbruddet af bare én del betyder, at hele systemet ikke kan fungere. Hvis flagermus for eksempel udsendte lydbølger men ikke kunne fortolke de tilbagesendte ekkoer, så ville de faktisk ikke have noget ekkolokalisering system overhovedet.

I videnskabelig litteratur kendes det fejlfri og komplette design, som levende ting viser, som ”irreducibel kompleksitet.” Men andre ord bliver visse designs meningsløse og ufunktionelle, hvis du reduceres til en simplere form. Irreducibel kompleksitet i alle organismer og deres systemer knuser evolutionsteoriens fundamentale ide om, at organismer udvikler sig gradvist fra det simple mod det komplekse. Hvis et system ikke tjener noget formål, før det når sin endelige form, så er der ingen logisk grund til, at det beholder sin eksistens i millioner af år, mens det forfiner og færdiggør sig selv. En art kan kun overleve gennem generationerne, hvis alle dens systemer er til stede. Ingen komponenter i et system har råd til at håbe på at færdiggøre deres påståede evolution med tiden. Dette beviser tydeligt, at levende ting blev skabt fuldt udviklede og med alle deres strukturer færdige, som vi ser dem i dag, allerede fra den dag, de først opstod på jorden.

Gud bragte dyr og andre levende ting til live gennem Sin overlegne skabelse. Nyheder om denne skabelse gives i et vers:

Han skabte også kvæget. I det har I varme og nyttige ting, og I kan spise deraf.
(Koran, 16: 5)

Flagermusens Overlegne Design Viser Os, Hvordan Vi Gør Vores Veje Sikrere

Forskere ved University of Edinburgh udviklede en robot, som brugte sine smarte ører til at finde vej ved hjælp af ekkolokalisering, ligesom en flagermus. Jose Carmena, fra universitetets afdeling for informatik, og hans kolleger kaldte denne opfindelse ”RoBat”. RoBat var udstyret med en central lydkilde, som havde samme funktion som flagermusens mund, og to fastgjorte modtagere med en afstand mellem dem, ligesom flagermusens ører.

For at få det bedste ud af ekkoer, blev andre af flagermusens egenskaber også taget med, da de designede RoBat. Flagermus bevæger deres ører for at opfange interferensmønstre i ekkoerne og kan derfor let undgå forhindringer foran dem, navigere og jagte bytte. Ligesom flagermus blev RoBat også udstyret med smarte, akustiske sensorer for at gøre mekanismen så fejlfri som mulig.

Takket været sådanne naturinspirerede lydsensorer håber man, at vores veje en dag vil være meget sikrere.

Faktisk har bilproducenter som Mercedes og BMW allerede brugt ultrasoniske sensorer for at hjælpe folk med at bakke. Takket være dem informeres føreren om, hvor tæt han er på bilen eller hindringen bag ham. 59

En Fisk Som Detektor Mod Forurening

Den Vestafrikanske elefantfisk (Gnathonemus petersii) lever i 27ºC (80ºF) mudret vand i Nigeria. Denne 10 cm (3,9 in) lange fisk burger sine øjne meget lidt i mudret vand. Den finder vej ved hjælp af de elektriske signaler, der konstant udsendes af muskler i dens hale. Under normale forhold udsender den 300-500 signaler i minuttet. Når forureningsniveauet øges, kan antallet af signaler udsendt per minut dog overstige 1000.

Detektorer, der gør brug af elefantfisk, bruges til at måle forureningsniveauer i den engelske by Bournemouth. Et vandfirma i byen gav vandprøver fra River Stour, som skulle tjekkes af 20 elefantfisk. Hver fisk bor i et akvarium fyldt med vand fra floden. Receptorsignalerne i akvariet videresendes t il computere, som de er forbundet med. Hvis vandet er forurenet, identificeres the stigende antal signaler, som fiskene udsender, og alarmsignalet gives ved hjælp af computeren.60

The electric eel Electrophorus electricus lives in the Amazon. Two-thirds of its two-meter long body is covered in 5,000 to 6,000 electricity-producing disc-like plates that produce 550 V / 2 A of electricity. The shock is sufficient to stun fish up to two meters away. (“Iste Doga,” Bilim ve Teknik, Nov. 1985, 11.) Scientists imitate the electric eel’s defense mechanism, using the same principle as it employs today. That the eel can release such a strong discharge of electricity is truly a miracle of creation. It’s out of the question for this exceedingly complex system involved to have come about in stages: If the fish’s electricity production fails to function completely, it will give it no advantage. In other words, every part of the system must have been created flawlessly and at the same time. Middle: An electric stun gun Right: An electric eel

You can use electrical signals to locate an object or for communications, but need to have accumulated scientific technology to do so. Even today, very few countries have reached that level. Yet some electric eels possess organic radar around their bodies that give off electrical signals that bounce back from its surroundings, letting the animal obtain information about the size, speed and motion of the objects around it. The eel can also obtain information about the gender and maturity of another electric eel, and then invite it to mate or frighten it off. (W. M. Westby, "Les poissons électriques se parlent par décharges," Science et Vie, no. 798, Mar. 1984) Considering the complicated nature of our radar and communications systems, we can better understand the marvelous creation within the eel’s body.

The glass knife fish (Eigenmannia virescens) locates objects in much the same way as humans calculate distance. We calculate distance according to the distance between sound waves and the time waves from the object take to reach our ear. This takes place in a little as 1/15,000 second. Instead of the sound waves, however, the glass knife fish emits electrical signals and detects perturbations in the self-generated electric field due to nearby objects. As California University researchers G. Rose and W. Heilingenberg discovered, the fish can perform these calculations in 400 billionths of a second, like a super-computer. ( “Harika Balik,” (Wonderful Fish), Hakan Durmus, Bilim ve Teknik, Mar. 1991, 43)

Noter

50 "The Designing Times," vol. 1, no. 8, March 2000; http://www.godandscience.org/evolution/design.html

51 Philip Ball, "Astounding Bat Mobility," Nature, February 2, 2001.

52 Ibid.

53 For further details see Harun Yahya's Design in Nature, Ta Ha Publishers, January 2002.

54 Phil Gates, Wild Technology, p. 52.

55 Betty Mamane, "Le surdoué du garnd blue," Science et vie Junior, August 1998, pp. 79-84.

56 Sonar means "Sound Navigation and Ranging.''

57 "Yale Sonar Robot Modeled After Bat and Dolphin Echolocation Behavior," Yale University—Office of Public Affairs; http://www.robotbooks.com/sonar-robots.htm

58 "Biomimicry," Buckminster Fuller Institute; http://www.bfi.org/Trimtab/spring01/biomimicry.htm

59 New Scientist, October 14, 2000, p. 20.

60 "Kirlilige Balık Dedektoru", Science; trans.: Mustafa Ozturk, Bilim ve Teknik (Science and Technology), TUBITAK Publishings, February 1991, p. 43.

Levende Ting Og Flyveteknologi

Hvad er den mest fejlfri, effektive flyvemaskine? En Skorsky helikopter, en Boeing 747 passagerjet eller et F-16 kampfly?

Ordene, som indleder en videnskabelig artikel om fugle i Reader’s Digest, giver svaret på det spørgsmål, når der står, at sammenlignet med fugle, aerodynamiske vidundere, er selv de mest avancerede luftfartøjer ikke andet end grove kopier. 61

Fugle er perfekte flyvemaskiner. Ethvert fartøj skal være ret let for at kunne flyve. Dette gælder helt ned til de skruer og bolte, der bruges til at fastsætte vingerne. Dette forklarer, hvorfor flyvemaskineproducenter altid prøver at bruge specielle materialer, som er lette men stærke og modstandsdygtige. Men på trods af al den indsats, der bruges på dette, er vi mennesker ikke i nærheden af fuglene på dette område. Har du nogen sinde set en fugl eksplodere eller falde fra hinanden midt i luften? Eller en fugl mistes sin vinge, fordi forbindelserne til dens krop er blevet svækket?

Det fejlfri design hos fugle har en enorm påvirkning på udviklingen af luftfart. Faktisk brugte Wright brødrene, der ses som flyvemaskinens opfindere, gribbevingen som model, da de byggede vingerne på deres Kitty Hawk fly.62

Left: Planes fly much faster than birds, but give off a lot of heat during flight. In a bird's body, however, the air circulation works just like a cooling system. It is therefore impossible to hit a bird with a heat-seeking missile as one can with a plane. Right : In terms of flexibility and maneuverability, birds are far superior to planes. A bird’s neck allows its beak to reach any part of the body, so that the bird is easily able to maintain its feathers, the most important component of its flight. During flight, the neck also establishes balance, as is the case with the flamingo. Progress made in aeronautics over the past century led to the nose of Concorde, which was able to swivel up and down—a design actually copied from dolphins.

Hule knogler, kraftige brystmuskler til at bevæge de knogler, fjer med egenskaber, der gør dem i stand til at forblive i luften, aerodynamiske vinger, et stofskifte, der imødekommer høje energibehov… Alle disse egenskaber, som tydeligt viser, at fugle er produkter af design, giver dem også enestående evner i luften.

The flap of a plane (the movable surface attached to the rear edge of the wing that is used to create lift or drag) can't repair itself when damaged or even replace itself. Feathers, however, which serve the same function for birds, can do so, thanks to the impeccable system God gave them.

Try to tear a feather apart, and you’ll meet considerable resistance, because filaments of the feathers are closely bound together by small hooks known as barbicels. A split feather even has the power to repair itself. Just rubbing a feather a few times “with the grain” lets these tiny hooks grip themselves together once again.

Fugle er mere avancerede end fly på mange områder. Fugle såsom ravne og duer kan slå kolbøtter i luften, og kolibrier kan blive ved med at svæve, når de flyver. De kan ændre mening, mens de flyver, og pludseligt sætte sig på en gren. Ingen fly kan udføre sådanne manøvrer.

Selv før flyvemaskinen blev opdaget, påvirkede de fejlfri design, som fugle bruger til at flyve, mange opfindere. Det er optaget i tidlige stumfilm, at nogle individer i det 19. århundrede faktisk bandt hjemmelavede vinger på deres arme, slyngede sig selv ud i luften og prøvede at imitere fugles bevægelser. Som man kunne forudse, gik der ikke længe, før de indså, at vinger alene ikke var nok til, at de kunne flyve.

The cobra maneuver performed by Russian pilot Victor Pougatchev in his Su-27 jet has gone down in the history of aviation. The maneuver allowed Pougatchev to halt his plane in the air for a moment, causing an enemy plane to pass underneath. ("Yeni Avcı Uçakları:Pougatchev'in Kobraları," (New Hunter Planes: Pougatchev's Cobras) Asst. Prof. Selcuk Aslan, Bilim ve Teknik, Mar. 1990, 57-58.) Yet Pougatchev’s maneuver is as nothing compared to what the hummingbird does.

Siden da har menneskeheden gjort væsentlig fremgang, når de gælder videnskabelige teknikker, research og udvikling. Men nogle kommer stadig med påstande, der er mindst så hule og irrationelle som de tidligere opfinderes. Efter deres mening omdannede reptiler sig gradvis til fugle, skridt efter skridt. Denne opdigtede mekanisme af gradvis evolution har intet grundlag, der støtter den. Fugle besidder en helt andet struktur end væsner på land. Deres knogle- og muskelstruktur, fjer, aerodynamiske vinger og stofskifte har ikke den mindste lighed med reptilers 63, og modellen for den påståede gradvise evolution kan ikke redegøre for bare en af deres kropslige mekanismer.

Birds’ bodies are specially designed for flight. A glance at a bird’s neck is sufficient to illustrate this. A sparrow’s consists of 14 vertebrae, the same number as in the giraffe. This allows the bird to easily maintain its balance in the air, to hunt, and to care for its feathers.

Det Nye Mål For Luftfart: En Vinge, Der Ændrer Form Afhængig Af Forholdene

Mens de flyver, kan fugle bruge deres vinger på den mest effektive måde ved, at de automatisk ændres for at kunne håndtere faktorer som temperatur og vind. I øjeblikket prøver firmaer, der beskæftiger sig med flyvemaskineteknologi, aktivt at udvikle designs, som gør brug af disse egenskaber.

	Owls silently glide at night to catch their prey unawares, then suddenly swoop down. According to the findings of researchers at NASA’s Langley Research Center in Virginia, an owl’s flight feathers—unlike most birds, the flight feathers of whose have a sharp, clean edge—have soft fringes that decrease the turbulence, and thus the noise, of air as it flows over wing. Military designers hope that stealth airplanes can be made even stealthier by imitating the owl’s wings. It is hoped that planes now invisible to radar will be completely silent.  (Robin Meadows, "Designs from Life," Zooger, July/August 1999.)
Birds’ wing structures are a marvel of design. By their masterful use of the exact same wing structure, a bird can manage to fly in heat or cold, in windy or still conditions. This feature attracted scientists’ attention and led them to try to produce a wing that could change shape according to changing conditions. The picture shows a cross-section of a wing designed with that purpose in mind.
Don't you see that everyone in the heavens and earth glorifies God, as do the birds with their outspread wings? (Qur'an, 24: 41) “Do you not know that God is He to Whom the kingdom of the heavens and the earth belongs and that, besides God, you have no protector and no helper?” (Qur’an, 2:107)

NASA, Boeing og Det Amerikanske Luftvåben har designet en fleksibel vinge, lavet af glasfibre, som kan ændre sin form afhængig af data fra en computer indeni flyet. Denne computer vil også være i stand til at behandle data fra måleudstyr, der måler flyveforhold såsom temperatur, vindstyrke osv.64

Airbus, et andet firma, der arbejder på dette område, prøver at bygge adaptive vinger, som kan ændre form afhængig af forholdene, for at kunne reducere brændstofforbrug så meget som mulig.65

Kort sagt er fugles vingestruktur bogstaveligt talt designvidundere. I mange år har deres mageløse evne til at flyve været en inspirationskilde for ingeniører. Gud har udstyret disse væsner på den bedst mulige måde for at kunne flyve. Han henleder opmærksomheden på dem i det følgende vers:

Har de ikke set fuglene over sig brede vingerne ud og slå dem sammen,
uden andet til at holde sig oppe end Den Barmhjertige? Han ser alting.
(Koran, 67: 19)

Hvordan Fuglevinger Former Flyveteknologi

	The shape of birds' wings is the determining factor in their ability to fly. Wings of fast-flying birds like the falcon, hawk, and swallow are long, narrow and pointed—features that have served as a guide to flight engineers. ("Kusursuz Ucus Makineleri" (Perfect Flight Machines), Bilim ve Teknik, 23.)

Studiet af fugle har ført til vigtige forandringer i strukturen af flyvemaskinevinger.

Et af de første fly, der gjorde brug af disse ændringer, var det amerikanske F-111 kampfly. F-111 havde ikke kontroloverflader som krængeror og flapper, som bruges til at kontrollere flyets bevægelser. I stedet kunne flyet, ligesom fuglene, vippe sine vinger. Dette gjorde, at det kunne holde balancen, selv når det drejede.66

For high-speed flight, the most advantageous wing shape is one swept back. On the other hand, straight wings allow greater lift, important for takeoff and landing. The only way of benefiting from both these features is to construct variable-sweep wings, capable of moving backward and forward. (Clive Gifford, Her Yonuyle Ucaklar, (Cutaway Planes) TUBITAK,  4th ed.,   January 1999, 24.)  Fighters such as the Tornado and F-111 have just such wings, the sweep of which can be changed in flight. This design, the result of long study, has been present in birds since the moment of their creation. Inspired by bird bones—which are hollow, making them very light—the wings of modern planes are designed to be hollow also.

The albatross has long wings with a large surface area, allowing the bird to fly long distances without flapping its wings. Gliders designed along the lines of the albatross wing are thus able to remain in the air for long periods of time without the need for a propeller.	During takeoff and landing, birds prefer to face into the wind so that they expend less energy. Airport runways are also sited to face prevailing winds, so that planes expend less energy during takeoff.

Inden For Luftfartsforskningen Viser Gribbens Fjer Vej

Under en flyvemaskinens flyvning kan trykforandringer ved vingens kant danne små hvirvler – luftstrømme ved vingens kant, som kan hæmme flyve evnen.

Undersøgelser inden for luftfartsforskning har vist, at når gribbe flyver, åbner de deres svingfjer – de store fjer ved vingens kant – ligesom fingrene på en hånd. Fra denne observation kom forskere på ideen om, at bruge det som model til at lave små krængeror af metal og teste dem ved flyvning. Ved at bruge disse håbede de, det ville være muligt at reducere hvirvlernes uvelkomne effekt på et fly ved at opsætte en serie mindre hvirvler til at erstatte de store, der tidligere havde skabt problemer. Eksperimenter viste, at denne idé var korrekt, og de prøver nu at implementere den på rigtige flyvemaskiner.

Videnskaben I Det 20. Århundrede Kunne Ikke Opklare De Aerodynamiske Teknikker, Som Insekter Bruger Til At Flyve

Michael Dickinson

Når et insekt flyver, bevæger det gennemsnitligt sine vinger flere hundred gange i sekundet. Nogle insekter kan endda vippe og rotere sine vinger 600 gange i sekundet.67

Så mange bevægelser udføres med så enestående hurtighed, at dette design ikke på nogen måde kan reproduceres teknologisk. For at vise flyveteknikken hos frugtfluer, konstruerede Michael Dickinson, en professor i afdelingen for integrativ biologi ved University of California, Berkeley, og hans kolleger en robot, der hed Robofly. Robofly imiterer insektets baskende bevægelse, men på en 100 gange større skala og kun med 1000. del af fluens hastighed. Den kan kun baske sine vinger en gang hvert femte sekund, drevet af seks computerstyrede motorer.68

I mange år har mange forskere som Professor Dickinson udført eksperimenter og håbet på, at de kunne opdage detaljerne bag, hvordan insekter basker sine vinger frem og tilbage. Under sine eksperimenter med frugtfluer opdagede Dickinson, at insektvinger ikke kun vibrerer op og ned, som sad de på en simpel krog, men at de faktisk bruger de mest komplekse aerodynamiske teknikker. Endvidere ændrer vingerne orientering under hvert bask: vingens øverste overflade vender opad, når vingen bevæger sig nedad, men så roterer vingen om sin akse, så undersiden vender opad, når vingen går opad. Forskere, der prøver at analysere disse komplekse bevægelser, siger, at den konventionelle steady-state aerodynamik, som flyvemaskinevinger bruger, ikke er tilstrækkelig.

Scientists agree that considerable progress has been made in aviation technology. When it comes to micro-flapping flight, however, they admit that they are still at the same stage that the Wright Brothers were in 1903. Above: A micro-flight system modeled on insect wings. Right: The Wright Brothers’ first plane.

Frugtfluer gør faktisk brug af mere end en aerodynamisk egenskab. Når de basker deres vinger efterlader de for eksempel en kompliceret hvirvel af luftstrømme, ligesom kølvandet på et skib. Når vingen ændrer retning, går den tilbage gennem denne kærnende luft, og får noget af den energi tilbage, som den før mistede. Musklerne, som gør, at frugtfluens kun 2,5 mm lange vinger kan baske 200 gange i sekundet, ses som de stærkeste af alle insekters flyvemuskler.69

Mange andre detaljer udover deres vinger, fluens skarpe øjne, deres små bageste vinger (kendt som haltere) som giver balance, og sensorerne, som organiserer baskebevægelsens timing, vidner alle om perfektionen ved deres design.

Large, flat wings give insects a flight advantage, but also a higher risk of the wings being damaged. They need to be foldable, therefore—yet the wings’ size makes folding difficult. Bees solve this problem by means of a series of hooks known as the hamuli, which join the front and hind wings together in flight. When the bee lands, the hooks separate, and the wings can be comfortably folded away.

Fluer har brugt disse aerodynamiske regler i millioner af år. At nutidens forskere, udstyret med den mest avancerede teknologi, ikke fuldt ud kan redegøre for insekters flyveteknikker, er et af de tydelige beviser på skabelse. For de, som er i stand til at tænke, afslører Gud den usammenlignelige natur af Hans visdom og viden i den lille flue. I et vers afslører Han:

I mennesker! Der bliver givet en lignelse, så lyt dertil! Dem, som I påkalder foruden Gud, de vil aldrig skabe en flue, om de så slog sig sammen om at gøre det; og hvis fluen stjal noget fra dem, kunne de ikke få det fra den igen. Svag er den, der beder, og svagt er det, hvorom der bliver bedt!
(Koran, 22: 73)

Noter

61 "Kusursuz Ucus Makineleri" (Flawless Flying Machines), Reader's Digest, trans.: Ruhsar Kansu, Bilim ve Teknik (Science and Technology), TUBITAK Publishings, no. 136, March 1979, p. 21

62 "Biomimicry," Your Planet Earth; http://www.yourplanetearth.org/terms/details.php3?term=Biomimicry

63 For further information see Harun Yahya's Darwinism Refuted, Goodword Books, New Delhi, 2003.

64 "Biyonik, Dogayı Kopya Etmektir," (Bionics Copies Nature) Science et Vie, trans.: Dr.Hanaslı Gur, Bilim ve Teknik (Science and Technology), TUBITAK Publishings, July 1985, pp. 19-20.

65 Necmi Kara, "Yakıtsız Ucus" (Fuelless Flight), Bilim ve Teknik (Science and Technology), TUBITAK Publishings; http://www.biltek.tubitak.gov.tr/dergi/98/ocak/yakitsiz.html

66 "Biyonik, Dogayı Kopya Etmektir" (Bionics Copies Nature), Science et Vie, trans.: Dr.Hanaslı Gur, Bilim ve Teknik (Science and Technology), TUBITAK Publishings, July 1985, p. 19.

67 Michael Dickinson, "Solving the Mystery of Insect Flight," Scientific American, June 2001.

68 Ibid.

69 Ibid.