Introduktion

Forestil dig, at du lige har købt et utroligt detaljeret modelfly sæt. Hvordan bærer du dig ad med at sætte de hundredvis af bittesmå dele sammen? For det første vil du uden tvivl undersøge æskens illustrationer. Ved at følge instruktionerne indeni forkorter du hele processen af at sætte en model sammen på den bedst mulige måde uden at lave nogle fejl.

Selv uden nogle samleinstruktioner kan du stadig klare opgaven, hvis du allerede ejer et lignende modelfly. Designet af det første fly kan fungere som en vigtig guide til at samle et senere. På præcis samme måde giver det genveje at bruge et fejlfrit design i naturen som model til at designe teknologisk udstyr med de samme funktioner på den mest perfekt mulige måde. Da de er klar over dette, studerer de fleste videnskabsmænd og research and development (R&D) eksperter eksemplerne fra levende ting, før de påbegynder noget nyt design, og imiterer systemer og designs, som allerede eksisterer. Med andre ord undersøger de designs, som Gud har skabt i naturen, og inspireret af dette udvikler de nye teknologier.

Denne tilgang har bragt en ny videnskabsgren til verden: biomimetik, som betyder imitationen af levende ting i naturen. Dette nye studie taler man mere og mere om i teknologiske ringe, og det åbner nye, vigtige horisonter for menneskeheden.

Som biomimetik opstår, og imiterer strukturer fra levende systemer, præsenterer den et stort tilbageslag for de videnskabsmænd, som stadig støtter evolutionsteorien. Fra en evolutionists synspunkt er det totalt uacceptabelt for mennesker – som de betragter som de øverste trin på den evolutionære stige – at prøve at få inspiration fra (og slet ikke imitere) andre levende ting, som, angiveligt, er så meget mere primitive, end de er.

Hvis mere avancerede levende ting bruger designs fra de ”primitive” som modeller, så betyder det, at vi kommer til at basere en stor del af vores fremtidige teknologi på strukturen fra disse såkaldt ringere organismer. Det er til gengæld et mentalt brud på evolutionsteorien, hvis logisk vedholder, at levende ting, som er for primitive til at tilpasse sig sit miljø, vil uddø, mens de tilbageværende ”højere” udvikler sig og lykkes.

Biomimetik, som sætter fortalerne for evolution i en ond cirkel, udvider sig hver dag og kommer for at dominere videnskabelig tankegang. Set i lyset af dette har endnu en ny videnskabsgren opstået: bionik, eller videnskaben at imitere levende væsners opførsel.

Denne bog overvejer de fremskridt, som biomimetik og bionik har gjort ved at bruge naturen som deres model. Den undersøger de fejlfri men hidtil liden bemærkede systemer, som har eksisteret lige siden levende ting først blev skabt. Det beskrives også, hvordan naturens mange varierede og højst effektive mekanismer, som forbløffer fortalerne for evolution, alle er produkter af vor Herres unikke skabelse.

Hvad Er Biomimetik?

Janine M. Benyus and her book Biomimicry

Biomimetik og bionik sigter begge efter at løse problemer ved først at undersøge og så imitere eller få inspiration fra modeller i naturen.

Biomimetik er udtrykket brugt til at beskrive stofferne, udstyret, mekanismerne og systemerne, som mennesker imiterer hos naturlige systemer og design, specielt indenfor områderne for forsvar, nanoteknologi, robotteknologi og kunstig intelligens (også kendt som AI).

Konceptet biomimetik, først fremsat af Janine M. Benyus, en forfatter og videnskabelig observant fra Montana, blev senere taget ind og blev brugt af mange andre. En af deres redegørelser beskriver hendes værk og hele udviklingen af biomimetik:

En naturalist og forfatter af flere felthåndbøger til dyrelivet, hun besøgte laboratorerne hos et antal videnskabelige researchere, som har en mere beskeden tilgang til at optrævle naturens hemmeligheder. Temaet ”biomimetik” er, at vi har meget at lære fra den naturlige verden, som model, mål og mentor. Det, disse researchere har tilfælles, er en ærbødighed for naturlige designs, og inspirationen til at bruge dem til at løse menneskelige problemer. 2

David Oakey er en produktstrateg for Interface Inc., et af de firmaer, der gør brug af naturen for at forbedre produktkvaliteten og produktiviteten. Om biomimetik har han det følgende at sige:

Natur er min mentor for business og design, en model for måden at leve på. Naturens system har arbejdet i millioner af år… Biomimetik er en måde, hvor man lærer fra naturen.3

Dette hurtigt spredende koncept fandt støtte hos videnskabsmænd, som var i stand til at accelerere deres egen research ved at få inspiration fra naturens usammenlignelige fejlfri modeller. Videnskabelige researchere, der arbejder på økonomiske systemer og rå materialer – især på det industrielle område – er nu gået sammen for at bestemme, hvordan man bedst imiterer naturen.

Designs i naturen sikrer den største produktivitet for den mindste mængde materialer og energi. De er i stand til at reparere sig selv, er miljøvenlige og fuldstændig genanvendelige. De opererer i stilhed, har et flot æstetisk udseende, og tilbyder lange liv og holdbarhed. Alle disse gode kvaliteter bruges som modeller til efterligning. Som tidsskriftet High Country News skrev, ”Ved at bruge naturlige systemer som modeller, kan vi skabe teknologier, der er mere bæredygtige end de, vi bruger i dag.”4

Janine M. Benyus, forfatter af bogen Biomimicry, kom til at tro på behovet for at imitere naturen ved at overveje dens perfektioner. Følgende er nogle af de eksempler, hun citerer, som førte hende til at forsvare sådan en tilgang:

• Kolibriers evne til at krydse den Mexicanske golf på mindre end 3 gram brændstof,
• Hvordan guldsmede er mere manøvredygtige end selv de bedste helikoptere,
• Varme- og airconditionsystemerne i termitbo – når det gælder udstyr og energiforbrug, langt overlegen i forhold til dem, der er skabt af mennesket,
• Flagermus’ højfrekvens sender, mere meget effektiv og følsom end radarsystemer skabt af mennesker,
• Hvordan lysemitterende alger kombinerer forskellige kemiske stoffer for at udsende lys uden varme,
• Hvordan arktiske fisk og frøer i tempererede zoner vænner tilbage til livet efter at være frosset, uden at isen gør nogen skade på deres organer,
• Hvordan anole øgler og kamæleoner ændrer deres farver – og hvordan blæksprutter ændrer bådes deres farver og mønstre på et øjeblik – for at gå i ét med deres omgivelser,
• Biers, skildpadders og fugles evne til at navigere uden kort,
• Hvaler og pingviner, der dykker under vandet i lange perioder uden dykkeudstyr
• Hvordan DNA-helixen lagrer information i alle levende ting,
• Hvordan blade, uden fotosyntese, udfører en forbløffende kemisk reaktion for at skabe 300 milliarder ton sukker hvert år.

Disse er blot få eksempler på de naturlige mekanismer og designs, der skaber stor begejstring, og har potentialet til at berige mange områder indenfor teknologien. Som vores information akkumuleres og teknologiske muligheder øges, bliver deres potentiale endnu klarere.

i det 19. århundrede blev naturen for eksempel kun imiteret af æstetiske grunde. Malere og arkitekter på den tid, inspireret af den naturlige verdens skønhed, kopierede disse strukturers eksterne udseende til deres egne kreationer. Men jo nærmere man ser på den lille detalje, jo mere forbløffende bliver naturens fejlfri orden. Som den ekstraordinære natur af naturlige designs og de fordele, deres imitation ville bringe til menneskeheden, blev opdaget, begyndte naturlige mekanismer gradvist at blive undersøgt mere grundigt – og til slut på det molekylære niveau.

De resulterende materialer, strukturer og maskiner, der blev udviklet gennem bionik kan bruges i nye solceller, avancerede robotter og fremtidig rumrejse. Fra det perspektiv åbner naturens designs utroligt brede horisonter.

Hvordan Vil Biomimetik Ændre Vores Liv?

Vores Herre har givet os designene i nature som en stor velsignelse. At imitere dem, bruge dem som modeller, vil styre menneskeheden mod det, der er rigtigt og ægte. Af en eller anden grund har det videnskabelige samfund først for nylig forstået, at naturens designs er en enorm ressource, og at man må gøre brug af dette i dagligdagen.

Mange autoritative videnskabelige udgivelser accepterer, at naturlige strukturer udgør en kæmpe ressource til at vise menneskeheden vejen til overlegne designs. Magasinet Nature udtrykker det med disse ord:

Men grundlæggende forskning i naturens mekanismers karakterer, fra elefanten til proteinet, beriger med sikkerhed den pool, som designere og ingeniører kan få ideer fra. Muligheden for at forstørre denne pool er stadig enorm.5

Det korrekte brug af denne ressource vil bestemt føre til en proces med hurtig udvikling af teknologi. Biomimetik ekspert Janine M. Benyus har udtalt, at det vil give os fremskridt på mange områder at imitere naturen, såsom mad og energiproduktion, informationslagring og sundhed. Som eksempler nævner hun mekanismer inspireret af blade, som fungerer på solenergi, produktionen af computere, der sender signaler på samme måde som celler, og keramik, der undgår at gå i stykker ved at imitere perlemor.6

Derfor er det tydeligt, at Biomimetik Revolutionen vil påvirke menneskeheden dybt og lade os leve med endnu større lethed og komfort.

En efter en opdager nutidens udviklende teknologier skabelsens mirakler, og biomimetik er bare et af de områder, der bruger de ekstraordinære designs fra levende ting som model til tjeneste for menneskeheden. Nogle få af de videnskabelige tekster, der omhandler disse emner, inkluderer:

"Learning from Designs in Nature"7

"Projects at the Centre for Biomimetics"8

"Science Is Imitating Nature"9

"Life’s Lessons in Design"10

"Biomimicry: Secrets Hiding in Plain Sight"11

"Biomimicry: Innovation Inspired by Nature"12

"Biomimicry: Genius that Surrounds Us"13

"Biomimetics: Creating Materials From Nature’s Blueprints"14

"Engineers Ask Nature for Design Advice"15

At gennemlæse artikler som disse viser, hvordan resultaterne af denne videnskabelige research en efter en afslører beviser for Guds eksistens.

Intelligent Design, Med Andre Ord Skabelse

Gud Har Intet Behov For At Designe For At Kunne Skabe

Det er vigtigt, at ordet ”design” forstås ordentlig. At Gud har skabt et fejlfrit design betyder ikke, at Han først lavede en plan og så fulgte den. Gud, Herren af Jorden og himlene, behøver intet ”design” for at kunne skabe. God er hævet over alle sådanne mangler. Hans planlægning og skabelse finder sted i samme øjeblik.

Når Gud vil, at en ting skal ske, er det nok for Ham bare at sige ”Vær!”

Som vers i Koranen fortæller os:

Hans befaling, når Han ønsker en ting, er blot, at Han siger til den: "Bliv til!" og så er den til.
(Koranen, 36: 82)

Hans befaling, når Han ønsker en ting, er blot, at Han siger til den: "Bliv til!" og så er den til.
(Koranen, 2: 117)

Noter

1 Nanotechnology means building something by manipulating the placement of pieces that vary in size from 0.1 to 100 nanometers (nm)—roughly the range of size between atoms and molecules.

2 Janine M. Benyus, Biomimicry, Innovation Inspired By Nature, William Morrow and Company Inc., New York, 1998; http://www.biomimicry.org/reviews_text.html

3 "Biomimicry," Buckminster Fuller Institute; http://www.bfi.org/Trimtab/spring01/biomimicry.htm

4 Michelle Nijhuis, High Country News, July 06, 1998, vol. 30, no. 13; http://www.biomimicry.org/reviews_text.html

5 Philip Ball, "Life's lessons in design," Nature, January 18, 2001.

6 A Conversation with Janine Benyus, "Biomimicry Explained;" http://www.biomimicry.org/faq.html

7 http://www.watchtower.org/library/g /2000/1/22/article_02.htm

8 http://www.rdg.ac.uk/biomimetics/ projects.htm

9 Bilim ve Teknik (Science and Technology Magazine), TUBITAK Publishings, August 1994, p. 43.

10 Philip Ball, "Life's lessons in design", Nature 409, 413-416 (2001).

11 "Biomimicry: Secrets Hiding in Plain Sight," NBL 6.22, November 17, 1997; http://www.natlogic.com/resorces/nbl/v06/n22.html

12 Janine M. Benyus, Biomimicry: Innovation Inspired By Nature, William Morrow and Company Inc., New York, 1998; http://www.biomimicry.org/reviews_text.html

13 Ed Hunt, "Biomimicry: Genius that Surrounds Us," Tidepool Editor; http://www.biomimicry.org/reviews_text.html

14 Robin Eisner, "Biomimetics: Creating Materials From Nature's Blueprints," The Scientist, July 08, 1991; http://www.the-scientist.com/yr1991/july/research_910708.html

15 Jim Robbins, "Engineers Ask Nature for Design Advice," New York Times, December 11, 2001.

Intelligente Materialer

I øjeblikket studerer mange videnskabsmænd strukturen i naturlige materialer og burger dem som modeller i deres egen forskning, simpelthen fordi disse strukturer besidder eftertragtede egenskaber såsom styrke, lethed og elasticitet. For eksempel er østershattens inderste skal dobbelt så modstandsdygtig som selv keramik, som avanceret teknologi kan producere. Edderkoppespind er fem gange stærkere en stål, og klæbemidlet, som muslinger bruger til at sætte sig selv fast på klipper med, beholder sine egenskaber selv under vandet.16

Gulgun Akbaba, et medlem af Turkisk Bilim ve Teknik (Videnskab og teknologi) Magazine forsknings- og udgivelsesgruppe, taler om naturlige materialers overlegne karakteristikker og de måder, hvorpå vi kan gøre brug af dem:

Traditionel keramik og glasmaterialer er blevet ude af stand til at tilpasse sig teknologi, som forbedres næsten for hver dag, der går. Videnskabsmænd arbejder [nu] på at udfylde dette hul. De arkitektoniske hemmeligheder i naturens strukturer er langsomt begyndt at blive afsløret… På samme måde, som muskelskaller kan reparere sig selv eller en skadet haj kan reparere skade på sin hud, vil materialerne brugt i teknologi også være i stand til at forny sig selv.

Disse materialer, som er hårdere, stærkere, mere modstandsdygtige og har overlegne fysiske, mekaniske, kemiske og elektromagnetiske egenskaber, besidder lethed og evnen til at modstå høje temperaturer, som kræves af fartøjer såsom raketter, rumskibe og researchsatellitter, når de rejser ind og ud af Jordens atmosfære. Arbejde på de gigantiske supersoniske passagertransportører planlagt til interkontinentale rejser kræver også lette, varmeresistente materialer. Inden for medicin kræver produktionen af kunstig knogle materialer, som kombinerer svampet udseende med hård struktur, og væv så tæt som mulig på det, der findes i naturen.17

For at producere keramik, som man bruger til en lang række formål fra konstruktion til elektrisk udstyr, behøver man normalt temperaturer højere end 1000 - 1500oC (1,830-2,730oF).

Abalone	İlhan Aksay

Flere keramiske materialer eksisterer i naturen, men så høje temperaturer bruges aldrig til at skabe dem. En musling udskiller for eksempel sin skal perfekt ved kun 4oC (39oF). Dette eksempel på naturens overlegne skabelse henledte opmærksomheden på tyrkiske videnskabsmand Ilhan Aksay, som lavede sine tanker om til undring om, hvordan vi kan producere bedre, stærkere, brugbar og funktionel keramik.

Ved at undersøge interne strukturer i skaller hos et antal havdyr bemærkede Aksay søøre skallernes ekstraordinære egenskaber. Forstørret 300.000 gange med et elektronmikroskop lignede skallen en murstensvæg med calciumkarbonat ”mursten” skiftevis med et protein ”mørtel”. På trods af calciumkarbonats hovedsageligt skøre natur var skallen utrolig stærk på grund af sin laminerede struktur og mindre skør end menneskeskabt keramik. Aksay fandt ud af, at lamineringen hjælper med at forhindre, at revner opstår, næsten på samme måde, som når et flettet reb ikke falder fra hinanden, når en enkelt tråd går i stykker.18

Inspireret af sådanne modeller udviklede Aksay nogle meget hårde, modstandsdygtige keramik-metalkompositter. Efter at være blevet testet i diverse US Army laboratorier blev et borkarbid /aluminium komposit, som han hjalp med at udvikle, brugt som panserplader på tanks!19

For at producere bionikmaterialer udfører nutidens videnskabsmænd forskning på det mikroskopiske niveau. Som et eksempel udpeger Professor Aksay, at biokeramiske materialerne i knogler og tænder dannes ved kropstemperatur med en kombination af organiske materialer såsom proteiner men stadig besidder egenskaber, der er menneskeskabt keramik langt overlegen. Opfordret af Aksays tese om, at naturlige materialers overlegne egenskaber stammer fra forbindelser på det nanometriske niveau (en milliontedel af en millimeter), er mange firmaer, der sigter efter at producere mikroskopiske værktøjer med disse dimensioner, begyndt at arbejde med bioinspirerede materialer – altså kunstige stoffer inspireret af biologiske.20

	Abalone shell consists of microscopic bricks in a layered structure that prevents any cracks in the shell from spreading.
Coral rivals the mussel shell’s mother-of-pearl in terms of solidity. Using the calcium salts from seawater, coral forms a hard structure capable of slicing through even steel ships’ hulls.

Alt for mange industrielle produkter og biprodukter, produceret under forhold med højt tryk og høje temperaturer, indeholder skadelige kemikalier. Men naturen producerer lignende stoffer under det, man kan beskrive som ”livs venlige” forhold – i vandbaserede opløsninger, for eksempel, og ved stuetemperatur. Dette repræsenterer en tydelig fordel for både forbrugere og videnskabsmænd. 21

Producenter af syntetiske diamanter, designere af metallegeringer, polymerforskere, fiberoptiske eksperter, producenter af fin keramik og udviklere af halvledere mener alle, at det er mest praktisk at anvende bionikmetoder. Naturlige materialer, som kan møde alle deres behov, udviser også enorm variation. Derfor imiterer forskningseksperter på diverse områder – fra skudsikre veste til jetmotorer – originalerne fundet i naturen og kopierer deres overlegne egenskaber med kunstige metoder.

Menneskeskabte materialer revner efterhånden og går i stykker. Dette kræver erstatning eller reparation med for eksempel lim. Men nogle materialer i naturen, såsom muslingens skal, kan repareres af de originale organismer. For nylig, indenfor imitation, har forskere påbegyndt udvikling af stoffer såsom polymere og polycyclates, som kan forny sig selv.22 I søgningen efter at udvikle stærke, selvfornyende, bioinspirerede materialer, er et naturligt stof, der bruges som model, næsehornets horn. I det 21. Århundrede vil sådan forskning danne grundlag for materialevidenskabens studier.

The U.S. Army subjected the substance inspired by the abalone to various tests and later used it as armor on tanks.

A great many substances in nature possess features that can be used as models for modern inventions. On a gram-for-gram basis, for example, bone is much stronger than iron.

Kompositter

De fleste materialer i naturen består af kompositter. Kompositter er solide materialer, som kommer til, når to eller flere stoffer kombineres for at danne et nyt stof, der besidder egenskaber, der er overlegne i forhold til dem fra de originale ingredienser.23

Thanks to their superior properties, light composite materials are used in a wide number of purposes, from space technology to sports equipment.

Det kunstige komposit kendt som fiberglas bruges for eksempel i skibsskrog, fiskestænger og materialer til sportsudstyr såsom buer og pile. Fiberglas skabes ved at blande fine glasfibre med geléagtig plastik kaldet polymer. Da polymeren hærder, er det kompositstof, der opstår, let, stærkt og fleksibelt. At ændre fibrene eller plastikstoffet, der bruges i blandingen, ændrer også komposittens egenskaber.24

Kompositter, der består af grafit og kulfibre er bland de ti bedste ingeniøropdagelser i de sidste 20 år. Med disse let strukturerede kompositmaterialer laves designs til nye fly, rumskib dele, sportsudstyr, formel-1 racerbiler og yachter, og nye opdagelser gøres hurtigt. Men indtil videre er menneskeskabte kompositter meget mere primitive og skrøbelige end de, der fremkommer naturligt.

Ligesom alle de ekstraordinære strukturer, stoffer og systemer i naturen, er de kompositter, som vi kort nævnte her, et eksempel på Guds ekstraordinære skabelseskunst. Mange vers i Koranen vender opmærksomheden mod den unikke natur og perfektion i denne skabelse. Gud afslører de uoverskueligt mange velsignelser givet til mennesket som resultat af Hans usammenlignelige skabelse:

Hvis I ville opregne Guds nådegaver, da kunne I ikke tælle dem.
Gud er tilgivende og barmhjertig.
(Koran, 16: 18)

Fiberglasteknologi I Krokodilleskind

Den fiberglasteknologi som blev taget i brug i det 20. århundrede har eksisteret i levende ting siden den dag, de blev skabt. En krokodilles skind har for eksempel meget den samme struktur som fiberglas.

Indtil for nylig var forskere forvirrede over, hvordan krokodilleskind var uigennemtrængeligt for pile, knive og nogle gange endda kugler. Forskning kom med overraskende resultater: Det stof, der giver krokodilleskind sit specielle styrke, er de kollagen fibre, det indeholder. Disse fibre har egenskaben til at styrke et væv, når de tilføjes. Uden tvivl kom kollagen ikke til at besidde en så detaljeret karakteristik som resultat af en lang, tilfældig proces, som evolutionister vil have os til at tro. I stedet opstod det perfekt og komplet med alle sine egenskaber fra det første øjeblik, hvor det blev skabt.

Stålkabel Teknologi I Muskler

Endnu et eksempel på naturlige kompositter er ledbånd. Dette væv, som forbinder musklerne til knoglerne, har en fast men føjelig struktur, takket være de kollagen-baserede fibre, som udgør dem. En anden egenskab ved ledbånd er den måde, hvorpå deres fibre er vævet sammen.

Ms. Benyus er et medlem af undervisningsfakultetet på America’s Rutgers University. I sin bog Biomimicry siger hun, at ledbånd i vores muskler er konstrueret efter en meget specielt metode, og fortsætter med at sige:

Ledbåndet i din underarm er et snoet bundt kabler, ligesom kablerne brugt i en hængebro. Hvert individuelle kabel er selv et snoet bundt af tyndere kabler. Hvert af disse tyndere kabler er selv et snoet bundt af molekyler, som selvfølgelig er et snoet, spiralformet bundt af atomer. Igen og igen udfolder en matematisk skønhed sig, et selvrefererende, fraktalt kalejdoskop af ingeniør brillians.25

Faktisk er stålkabel teknologien, som bruges i nuværende hængebroer inspireret af strukturen i ledbånd i menneskekroppen. Ledbåndenes usammenlignelige design er bare et af de utallige beviser for Guds overlegne design og uendelige viden.

1. Bunch of cables 2. Cable wire 3. Load bearing cable	4. Muscle 5. Muscle fiber
The load-bearing cables in suspension bridges are composed of bundles of strands, just like our muscles.

Multifunktionelt Hvalspæk

Et lag fedt dækker kroppen hos delfiner og hvaler og fungerer som en naturlig flydemekanisme, som gør, at hvaler kan stige op til overfladen for at trække vejret. På samme tid beskytter det disse varmblodede dyr fra det kolde vand på havets dyb. En anden egenskab ved hvalspæk er, at når det nedbrydes, så giver det to eller tre gange så meget energi som sukker eller protein. Under en hvals migration uden mad på tusindvis af kilometer, får de den nødvendige energi fra dette fedt i kroppen, når den ikke er i stand til at finde tilstrækkeligt med mad.

Udover dette er hvalspæk et meget fleksibelt gummiagtigt materiale. Hver gang den slår sin hale i vandet sammenpresses og strækkes den elastiske rekyl i spæk. Dette giver ikke bare hvalen ekstra fart, men medfører også en energibesparelse på 20% på lange rejser. Med alle disse egenskaber betragtes hvalspæk som et stof med den allerbredeste række funktioner.

Hvaler har haft deres dække med spæk i tusindvis af år, men først for nylig er det blevet opdaget, at det består et komplekst net af kollagenfibre. Forskere arbejder stadig på fuldt ud at forstå funktionerne i denne fedtkomposit blanding, men de mener, at det er endnu et mirakelprodukt, som vil have mange brugbare anvendelsesområder, hvis det produceres syntetisk. 26

Whale	Whale blubber

Perlemors Specielle Skadebegrænsende Struktur

Den ubøjelige struktur, der udgør de indre lag i et bløddyrs skal, er blevet imiteret i udviklingen af materialer til super hårde jetmotor blade. Omkring 95% af perlemor består af kalk, men takket være den kompositte struktur er den 3000 gange hårdere end normalt kalk. Når det undersøges under mikroskopet kan de mikroskopiske blodplader, som måler 8 mikrometer på tværs og er 0,5 mikrometer tykke, ses, arrangeret i lag (1 mikrometer = 10-6 meter). Disse blodplader består af en kompakt og krystallinsk form af kalciumkarbonat, men stadig kan de sættes sammen takket være et klæbrigt silkeagtigt protein.27

Denne kombination giver hårdhed på to måder. Når perlemor stresses af en tung masse, begynder enhver sprække, der dannes, at sprede sig, men ændrer retning, når de prøver at komme igennem lagene af protein. Dette spreder den kraft, der pålægges, og forhindrer derved brud. En anden styrkende faktor er, at når en revne bliver dannet, så strækker protein lagene sig ud til tråde ud over bruddet og absorberer den energi, der ville have gjort, at revnen ville fortsætte.28

1. Platelets	2. Organic mortar	3. Calcium carbonate “bricks”
The internal structure of mother-of-pearl resembles a brick wall and consists of platelets held together with organic mortar. Cracks caused by impacts change direction as they attempt to pass through this mortar, which stops them in their tracks. (Julian Vincent, “Tricks of Nature,”New Scientist, 40.)

Den struktur, der reducerer skaden på perlemor, er blevet emne for mange forskeres studier. At modstanden i naturens materialer er baseret på så logiske, rationelle metoder indikerer uden tvivl en tilstedeværelse af en overlegen intelligens. Som dette eksempel viser, afslører Gud tydeligt bevis for Sin eksistens og Sin skabelses overlegne magt og kraft ved hjælp af Sin uendelige viden og kundskab. Som Han siger i et vers:

Alt i himlene og på jorden tilhører Ham.
Gud, Han er Den Rige og Den Prisværdige.
(Koran, 22: 64)

Hårdheden Af Træ Er Gemt I Designet

I kontrast til stofferne i andre levende ting består vegetabilske kompositter mere af cellulosefibre end kollagen. Træs hårde, resistente struktur kommer af, at det producerer denne cellulose – et hårdt materiale, som ikke opløses i vand. Denne egenskab ved cellulose gør træ så alsidig til konstruktion. Takket være cellulose bliver trækonstruktioner stående i hundredvis af år. Beskrevet som spændingsbærende og mageløs bruges cellulose i et bredere omfang end andre byggematerialer til bygninger, broer, møbler og en lang række varer.

Fordi træ absorberer energien fra stød med lav hastighed, er det meget effektivt til at begrænse skade til et specifikt område. Skade reduceres især mest, når påvirkningen kommer fra rette vinkler til årens retning. Diagnostisk forskning har vist, at forskellige slags træ udviser forskellige grader af modstand. En af faktorerne er tæthed, fordi tættere træ absorberer mere energi under påvirkningen. Antallet af årer i træet, deres størrelse og fordeling er også vigtige faktorer til at reducere påvirkningens deformation.29

Musquito-flyene fra Anden Verdenskrig, som indtil videre har vist den største tolerance for skade, blev lavet ved at lime tætte lag af krydsfiner mellem lettere striber af balsatræ. Hårdheden af træ gør det til et meget pålideligt materiale. Når det så går i stykker finder revnedannelsen sted så langsomt, at man kan se det ske med det blotte øje, og det giver tid til, at man kan forberede sig.30

These materials, modeled on the structure of wood, are believed to be sufficiently strong to be used in bullet-proof vests.(Julian Vincent, “Tricks of Nature,”New Scientist, 40.)

Træ består af parallelle kolonner af lange, hule celler placeret ende mod ende og omringet af spiraler med cellulosefibre. Endvidere er disse celler indelukket i en kompleks polymerstruktur lavet af harpiks. Viklet i en spiral udgør disse lag 80% af cellevæggens totale tykkelse, og sammen bærer de hovedvægten. Når en træ celle kollapser ind i sig selv, absorberer den påvirkningens energi ved at bryde væk fra de omkringliggende celler. Selv hvis revnen løber mellem fibrene, deformeres træet stadig ikke. Ødelagt træ er ikke desto mindre stærkt nok til at støtte en væsentlig vægt.

Materiale produceret ved at imitere designet i træ er 50 gange mere holdbart end andre syntetiske materialer, der bruges i dag.31 Træ imiteres nu i materialer, som udvikles til at beskytte imod partikler med høj fart såsom granatsplinter fra bomber eller kugler.

Som disse få eksempler viser, besidder naturlige substanser meget intelligente designs. Strukturerne og modstandsdygtigheden i perlemor og træ er ingen tilfælde. Der er tydeligt, bevidst design i disse materialer. Hver detalje i deres fejlfri design – fra lagenes finhed til deres tæthed og antallet af årer – er blevet grundigt planlagt og skabt for at danne resistens. I et vers afslører Gud, at Han har skabt alt omkring os:

Alt i himlene og på jorden tilhører Gud. Gud omfatter alting.
(Koran, 4: 126)

Edderkoppespind Er Stærkere End Stål

Mange insekter – såsom møl og sommerfugle – producerer silke, selvom der er væsentlige forskelle mellem disse stoffer og edderkoppespind.

Ifølge forskere er edderkoppespind et af de stærkeste materialer, vi kender. Hvis vi skriver alle egenskaberne i edderloppespindet ned, så vil listen blive meget lang. Men bare nogle få eksempler på edderkoppespindets egenskaber er nok til at få pointen frem.32

• Silketråden, som edderkoppen spinder, og som kun måler en tusindedel af en millimeter på tværs, er gem gange stærkere end stål med samme tykkelse.
• Det kan strække sig op til fire gange sin egen længde.
• Den er også så let, at mængden af tråd, der kan strække sig hele vejen rundt om planeten, kun ville veje 320 gram.

Disse individuelle egenskaber findes måske i diverse andre materialer, men det er en meget enestående situation, at de alle er til stede samtidig. Det er ikke let at finde materiale, som er både stærkt og elastisk. Stærkt stålkabel er for eksempel ikke lige så elastisk som gummi og kan deformeres med tiden. Og mens gummikabler ikke let kan deformeres, så er de ikke stærke nok til at bære tunge laster.

1. Silk production region 2. Silk glands	3. Spigots 4. Threads

Hvordan kan tråden, som et så lille væsen spinder, have egenskaber, der er langt overlegne i forhold til gummi og stål, som er produkter af menneskelig viden, samlet gennem århundreder?

A detailed view of the spigots.

Edderkoppens silkes overlegenhed gemmes i dens kemiske struktur. Dens rå materiale er et protein kalder keratin, som består af spiralformede kæder af aminosyrer, tværbundet til hinanden. Keratin er byggestenen i så vidt forskellige naturlige stoffer som hår, negle, fjer og hud. I alle de stoffer, det udgør, er dets beskyttende egenskab lige vigtig. Endvidere gør det keratin meget elastisk, at det består af aminosyrer bundet med løse hydrogenbindinger, som det beskrives i det amerikanske magasin Science News: ”På den menneskelige skala kunne et spind, der ligner et fiskenet, fange et passagerfly.” 33

På undersiden af spidsen af edderkoppens mave er der tre par spindevorter. Hver af disse spindevorter er spækket med mange hårlignende tuber kaldet dyser. Disse dyser fører til silkekirtler inden i maven, som hver producerer en forskellig slags silke. Som resultat af harmonien mellem den produceres en variation af silketråde. Inden i edderkoppens krop bruges pumper, ventiler og tryksystemer med usædvanligt udviklede egenskaber under produktionen af den rå silke, som så trækkes ud gennem dyserne.34

Vigtigst af alt kan edderkoppen ændre trykket i dyserne bevidst, hvilket også ændrer strukturen af de molekyler, som udgør den flydende keratin. Ventilernes kontrolmekanisme, trådens diameter, resistens og elasticitet kan alle ændres, hvilket altså gør, at tråden påtager sig de ønskede karakteristikker uden at ændre den kemiske struktur. Hvis dybere ændringer af silken ændres, så må en anden kirtel tages i brug. Og til slut, takket være den perfekte brug af bagbenene, kan edderkoppen sætte tråden på det ønskede spor.

Når edderkoppens kemiske mirakel engang fuldstændig kan kopieres, så kan mange brugbare materialer blive produceret: sikkerhedsbælter med den nødvendige elasticitet, meget stærke kirurgiske strukturer, som ikke efterlader ar, og skudsikre stoffer. Endvidere er ingen skadelige eller giftige stoffer nødvendige til deres produktion.

Edderkoppers spind besidder de mest enestående egenskaber. På grund af dets høje modstand overfor spænding kræver det ti gange mere energi at ødelægge silke end noget andet lignende biologisk materiale.35

To catch their prey, spiders construct exceedingly high-quality webs that stop a fly moving through the air by absorbing its energy. The taut cable used on aircraft carriers to halt jets when they land resembles the system that spiders employ. Operating in exactly the same way as the spider’s web, these cables halt a jet weighing several tons, moving at 250 kmph, by absorbing its kinetic energy.

Som resultat skal meget mere energi bruges for at ødelægge et stykke edderkoppesilke på samme størrelse som en nylontråd. En hovedgrund til, at edderkopper er i stand til at producere så stærk silke, er, at de tilføjer assisterende forbindelser med en regulær struktur ved at kontrollere krystallisationen og foldningen af de grundlæggende proteinforbindelser. Siden vævematerialet består af flydende krystal, bruger edderkopper en minimal mængde energi, mens de gør dette.

Tråden produceret af edderkopper er meget stærkere end de kendte naturlige eller syntetiske fibre. Men den tråd, de producerer, kan ikke opsamles og bruges direkte, ligesom silken fra mange andre insekter kan. Af den grund er kunstig produktion det eneste nuværende alternativ.

Forskere beskæftiger sig med en lang række studer om, hvordan edderkopper producerer deres silke. Dr. Fritz Vollrath, en zoolog ved Aarhus Universitet i Danmark, studerede haveedderkoppen Araneus diadematus og lykkedes med at opdage en stor del af processen. Han fandt ud af, at edderkopper gør deres silke hård ved at forsyre den. Han undersøgte især den kanal, som silken går i gennem, før den kommer ud af edderkoppens krop. Før den kommer ind i kanalen består silken af flydende proteiner. I kanalen trækker specialiserede celler åbenbart vand væk fra silkeproteinerne. Hydrogen atomer taget fra vandet pumpes ind i en anden del af kanalen og danner et syrebad. Som silkeproteinerne kommer i kontakt med syren, folder de sig og danner broer med hinanden og gør silken hård, som er ”stærkere og mere elastisk en Kevlar […] den stærkeste menneskeskabte fiber”, som Vollrath siger.36

This example alone is enough to demonstrate the great wisdom of God, the Creator all things in nature: Spiders produce a thread five times stronger than steel. Kevlar, the product of our most advanced technology, is made at high temperatures, using petroleum-derived materials and sulfuric acid. The energy this process requires is very high, and its byproducts are exceedingly toxic. Yet from the point of view of strength, Kevlar is much weaker than spider silk.  (“Biomimicry,” Your Planet Earth; http://www.yourplanetearth.org /terms/details.php3?term=Biomimicry)

Kevlar, et forstærkningsmateriale brugt i skudsikre veste og dæk, og som laves gennem avanceret teknologi, er det stærkeste menneskeskabte syntetisk materiale. Men edderkoppespind besidder egenskaber, der er Kevlar langt overlegne. Udover at være meget stærkt kan edderkoppesilke også reproduceres og genbruges af den edderkop, som spandt det.

Hvis forskere klarer at kopiere de interne processer, der finder sted inden i edderkoppen – hvis foldningen af protein kan gøres fejlfri og vævningsmaterialets genetiske information tilføjes, så vil det være muligt at producere silkebaserede tråde industrielt med mange specielle egenskaber. Man tror derfor, at hvis edderkoppespindets vævningsproces bliver forstået, så vil succesniveauet i fremstillingen af menneskeskabte materialer forbedres.

Denne tråd, som forskere nu først sætter sig sammen for at undersøge, er blevet produceret fejlfrit af edderkopper i mindst 380 millioner år.37 Dette er uden tvivl et af beviserne på Guds perfekte skabelse. Der er heller ikke nogen tvivl om, at alle disse enestående fænomener er under Hans kontrol og finder sted efter Hans vilje. Som et vers siger “Der findes intet dyr, hvis pandelok Han ikke har fat i.” (Koran, 11: 56).

Mekanismen, Der Producerer Edderkoppespind Er Overlegen I Forhold Til Enhver Tekstilmaskine

Edderkopper producerer silker med forskellige egenskaber til forskellige formål. Diatematus kan for eksempel bruge sine silkekirtler til at producere syv forskellige slags silke – ligesom produktionsteknikker brugt i moderne tekstilmaskiner. Men de maskiners enorme størrelse kan ikke sammenlignes med edderkoppens silkeproducerende organ på få kubikmillimeter. En anden overlegen egenskab ved silke er den måde, hvorpå edderkoppen kan genbruge det og kan producere ny tråd ved at bruge sit skadede spind.

Noter

16 David Perlman, "Business and Nature in Productive, Efficient Harmony," San Francisco Chronicle, November 30, 1997, p. 5; http://www.biomimicry.org/reviews_text.html

17 Ilhan Aksay, "Malzeme Biliminin Onderlerinden" (A leading figure in material science), Bilim ve Teknik (Science and Technology Magazine), TUBITAK Publishings, February 2002, p. 92.

18 Billy Goodman, "Mimicking Nature," Princeton Weekly, Feature-January 28, 1998; http://www.princeton.edu/~cml/html/publicity/PAW19980128/0128feat.htm

19 Ilhan Aksay, "Malzeme Biliminin Onderlerinden" (A leading figure in material science), Bilim ve Teknik (Science and Technology Magazine), TUBITAK Publishings, February 2002, p. 93.

20 Ibid.

21 Julian Vincent, "Tricks of Nature," New Scientist, August 17, 1996, vol. 151, no. 2043, p. 38.

22 Ilhan Aksay, "Malzeme Biliminin Onderlerinden" (A leading figure in material science) Bilim ve Teknik (Science and Technology Magazine), TUBITAK Publishings, February 2002, p. 93.

23 "Learning From Designs in Nature," Life A product of Design; http://www.watchtower.org/library/g/2000/1/22/article_02.htm

24 Ibid.

25 Benyus, Biomimicry, pp. 99-100.

26 "Learning From Designs in Nature," Life A product of Design; http://www.watchtower.org/library/g/2000/1/22/article_02.htm

27 Julian Vincent, "Tricks of Nature," New Scientist, August 17, 1996, vol. 151, no. 2043, p. 38.

28 Ibid., p. 39.

29 http://www.rdg.ac.uk/AcaDepts/cb/97hepworth.html

30 Julian Vincent, "Tricks of Nature," New Scientist, August 17, 1996, vol. 151, no. 2043, p. 39

31 Ibid., p. 40.

32 J. M. Gosline, M. E. DeMont & M. W. Denny, "The Structure and Properties of Spider Silk," Endeavour, Volume 10, Issue 1, 1986, p. 42.

33 "Learning From Designs in Nature", Life A product of Design; http://www.watchtower.org/library/g/2000/1/22/article_02.htm

34 "Spider (arthropod)," Encarta Online Encyclopedia 2005

35 J. M. Gosline, M. W. Denny & M. E. DeMont, "Spider silk as rubber," Nature, vol. 309, no. 5968, pp. 551-552; http://iago.stfx.ca/people/edemont/abstracts/spider.html

36 "How Spiders Make Their Silk", Discover, vol. 19, no. 10, October 1998.

37 Shear, W.A., J. M. Palmer, "A Devonian Spinneret: Early Evidence of Spiders and Silk Use," Science, vol. 246, pp. 479-481; http://faculty.washington.edu/yagerp/silkprojecthome.html

Designet I Planter Og Biomimetik

Fiberoptisk teknologi, som for nylig er blevet taget i brug, burger kabler, som er i stand til at sende lys og høj kapacitet information. Hvad hvis nogen fortalte dig, at levende ting har brugt denne teknologi i millioner af år? Disse er organismer, som du kender meget godt, men hvis overlegne design mange mennesker aldrig overhovedet vil overveje – planter.

Fordi så mange ser på deres verden omkring dem på en overfladisk måde, ser de aldrig eksemplerne på overlegent design i de levende ting, som Gud har skabt. Men faktisk er alle levende ting fulde af hemmeligheder. At spørge hvorfor og hvordan, er nok til at trække dette gardin af kendskab fra. Enhver, der tænker over disse spørgsmål, vil indse, at alt, vi ser omkring os, er en Skabers væk, en som besidder fornuft og viden – vores Almægtige Herre. Som eksempel kan du tage fotosyntesen, som planter udfører – et skabelsesmirakel, hvis mysterier ikke endnu er blevet afsløret.

Fotosyntese er den proces, hvor grønne planter omdanner lys til kulhydrater, som mennesker og dyr kan indtage. Måske virker denne beskrivelse ved første syn ikke så bemærkelsesværdig, men biokemikere tror, at kunstig fotosyntese let kunne ændre hele verdenen.

Planter udfører fotosyntese ved hjælp af en kompleks række begivenheder. Disse processers præcise natur er stadig uklare. Bare denne egenskab er nok til at lukke munden på fortalerne for evolutionsteorien. Professor Ali Demirsoy beskriver det dilemma, som fotosyntese repræsenterer for evolutionistiske videnskabsmænd, meget godt:

Fotosyntese er en ganske kompliceret begivenhed, og det virker umuligt, at den kan opstå i organellerne i cellen. Det er fordi, det er umuligt for alle stadierne at ske på samme tid, og meningsløst for dem at ske på forskellige tidspunkter.38

Planter fanger sollys i naturlige solcelledele kendt som grønkorn. På samme måde lagrer vi i batterier den energi, vi får fra kunstige solfangere, som omdanner lys til elektrisk energi.

En plantecelles lave effekt nødvendiggør bruget af mange ”paneler” i form af blade. Det er nok for blade, ligesom solfangere, at være vendt imod solen for at møde menneskernes energibehov. Når grønkornenes funktioner kopieres fuldstændig, vil bittesmå solbatterier være i stand til at operere udstyr, der kræver en stor mængde energi. Rumfartøjer og kunstige satellitter vil være i stand til at fungere ved kun at bruge solenergi, uden behov for nogen anden energikilde.

Planter, som besidder så overlegne funktioner og forbløffer forskerne, som prøver at imitere dem, bukker sig for Gud, ligesom alle andre levende ting. Dette afsløres i et vers:

Stjernerne og træerne kaster sig ned. (Qur’an, 55: 6)

Beskyttede Overflader

Enhver overflade kan skades af skidt eller endda af skarpt lys. Det er grunden til, at forskere har udviklet møbel- og bilpolermidler, og væsker, der blokerer ultraviolette stråler og beskytter mod al slags slid og ælde. I naturen producerer dyr og planter også i deres egne celler et udvalg af stoffer, der beskytter deres ydre overflader mod ekstern skade. De komplekse kemiske forbindelser, der produceres i kroppen hos levende ting, forbløffer forskere, og designere prøver at imitere mange eksempler.

What mankind has to learn from plants isn't limited to solar cells. Plants are opening up many new horizons, from construction to the perfume industry. Chemical engineers producing deodorants and soaps are now trying to produce beautiful fragrances in the laboratory by imitating the scents of flowers. The scents produced by many famous houses, such as Christian Dior, Jacques Fath, Pierre Balmain, contain floral essences found in nature. (“The History of Parfume;” http://www.parfumsraffy.com/history.html)

At dække træoverflader er vigtigt for at beskytte dem fra skidt, slid og ælde, især mod vand, som kan komme ind og rådne blødt træ. Men vidste du, at de første belægninger til træ blev lavet af naturlige olier og insektsekret?

The external surfaces of leaves are covered with a thin, polished coating that waterproofs the plant. This protection is essential because carbon dioxide, which plants absorb from the air and is essential to their survival, is found between the leaf cells. If these spaces between the cells filled with rainwater, the carbon dioxide level would fall and the process of photosynthesis, essential to plants’ survival, would slow down. But thanks to this thin coating on their leaves’ surface, plants are able to carry on photosynthesis with no difficulty.

Mange beskyttende stoffer, som vi bruger i vores dagligdag, blev faktisk brugt længe før i naturen af levende ting. Træ pudsemiddel er bare et eksempel. Insekters hårde skaller beskytter dem også mod vand og skade udefra.

Insekters skaller og exoskeletter forstærkes af et protein kaldet sclerotin, som gør dem blandt de hårdeste overflader i den naturlige verden. Endvidere mister et insekts beskyttende kitin belægning aldrig sin farve og lysstyrke.39

Vi kan tydeligt se, når vi overvejer alt dette, at de systemer, som byggefirmaer burger til at belægge og beskytte udvendige overflader, vil være meget mere effektive, hvis de har en sammensætning, der ligner den, vi finder hos insekter.

Den Konstant Selvrensende Lotus

Lotusplanten (en hvid vanlilje) vokser på den beskidte, mudrede bund af søer og vandhuller, men på trods af dette er dens blade altid rene. Det er fordi, at når selv den mindste partikel med støv lander på planten, så ryster den øjeblikket bladet og sender støvpartiklerne til et specifikt område. Regndråber, der falder på bladet, sendes til samme sted, og vasker derved skidtet væk.

Denne egenskab hos lotusplanten gjorde, at forskere designede en ny maling til huse. Forskere begyndte at arbejde på, hvordan man kunne udvikle maling, der blev vasket rene i regnen, på samme måde som med lotusplantens blade. Som resultat af denne undersøgelse producerede et tysk firma kaldet ISPO en maling med navnet Lotusan. På markedet i Europa og Asien kom produktet endda med en garanti om, at det ville forblive rent i fem år uden rengøringsmidler eller sandblæsning.40

Ud af nødvendighed besidder mange levende ting naturlige egenskaber, som beskytter deres ydre overflader. Der er ingen tvivl om, at hverken lotusplantens ydre struktur eller insekters kitin lag kom til af sig selv. Disse levende ting kender ikke til de overlegen funktioner, de besidder. Det er Gud, Der skaber dem, sammen med alle deres egenskaber. Et vers beskriver Guds skabelseskunst med disse ord:

Han er Gud; Skaberen; Ophavsmanden; Formgiveren.
Ham tilkommer de skønneste navne.
Alt i himlene og på jorden lovpriser Ham.
Han er Den Mægtige og Den Vise.
(Koran, 59: 24)

A lotus leaf with water on it	During his microscopic research, Dr. Wilhelm Barthlott at the University of Bonn realized that leaves that required the least cleaning were those with the roughest surfaces. On the surface of the lotus leaf, the very cleanest of these, Dr. Barthlott found tiny points, like a bed of nails. When a Speck of dust or dirt falls onto the leaf, it teeters precariously on these points. When a droplet of water rolls across these tiny points, it picks up the speck, which is only poorly attached, and carries it away. In other words, the lotus has a self-cleaning leaf. This feature has inspired researchers to produce a house paint called LOTUSAN, guaranteed to stay clean for five years.  (Jim Robbins, “Engineers Ask Nature for Design Advice,” New York Times, December 11, 2001.)

How a raindrop cleans a lotus leaf	The effect of a raindrop on a normal surface	The effect of raindrops on a building exterior covered with Lotusan.

Planter Og Nyt Bil Design

Seaweed

Da de designede deres nye ZIC (Zero Impact Car) model, kopierede Fiat motor firmaet den måde, hvorpå træer og buske opdeler sig selv i grene. Designere byggede en lille kanal langs midten af bilen på samme måde som en plantes stamme, og placerede batterier i den kanal for at give bilen den energi, den kræver. Bilsæderne blev inspireret af planten med hensyn til illustrationen, og ligesom i den originale plante var sæderne sat fast direkte på kanalen. Bilens tag havde en bikubestruktur, der ligner den, man finder i ting. Denne struktur gjorde ZICen både let og stærk.41

På et område som automobil teknologi, som frit viser de helt nye opfindelser, udgjorde en simpel plante, der har levet i naturen siden den første dag, den blev skabt for tusind år siden, en inspirationskilde for ingeniører og designere. Evolutionister – som vedholder, at liv kom til ved tilfælde, og hvis former udviklede sig med tiden, altid med retning mod forbedring – finder det svært at acceptere dette og lignende hændelser.

Hvordan kan mennesker, som ejer bevidsthed og fornuft, lære fra planter – blottet for nogen form for intelligens eller viden, som ikke engang kan bevæge sig – og implementere det, de lærer, for at opnå endnu mere praktiske resultater? De egenskaber, som planter og andre organismer udviser, kan selvfølgelig ikke bortforklares som tilfælde. Som bevis for skabelsen repræsenterer de et seriøst dilemma for evolutionister.

Planter, Der Udsender Alarmsignaler

Næsten alle forestiller sig, at planter er ude af stand til at bekæmpe fare, og at det er grunden til, at de let bliver føde for insekter, planteædere og andre dyr. Men forskning har vist, at planter i kontrast til dette bruger fantastisk taktik til at afvise eller endda besejre deres fjender.

For at holde bladspisende insekter væk, producerer planer nogle gange skadende kemikalier og i nogle tilfælde kemikalier, som tiltrækker andre rovdyr, der kan jage de første. Begge taktikker er uden tvivl meget kloge. På området indenfor landbrug gør man faktisk en indsats for at imitere denne meget brugbare forsvarsstrategi. Jonathan Gershenzon, som forsker i planteforsvarsgenetik ved Tysklands Max Planck Institute for Chemical Ecology, mener, at hvis denne intelligente strategi imiteres rigtigt, så kunne der i fremtiden produceret ikke-giftige former for skadedyrsbekæmpelse i landbruget. 42

Når de angribes af skadedyr frigiver nogle planter flygtige, organiske kemikalier, som tiltrækker rovdyr og parasitoider, som lægger deres æg indeni skadedyrenes levende kroppe. De larver, som udklækkes indeni skadedyrene spiser af skadedyrene indefra. Denne indirekte strategi eliminerer derfor skadelige organismer, som måske kan skade afgrøden.

Igen er det via kemiske metoder, at planter opdager, at et skadedyr spiser dens plade. Planten sender ikke et sådan alarmsignal, fordi den ”ved”, den mister sine blade, men i stedet som en respons til kemikalier i skadedyreartens spyt. Selvom dette fænomen på overfladen ser ud til at være ganske simpelt, så må et antal pointer faktisk overvejes:

1. Hvordan opfatter planten kemikalierne i skadedyrets spyt?
2. Hvordan ved planten, at den vil frigøres fra skadedyrets hærgen, når den udsender alarmsignalet?
3. Hvordan ved den, at det signal, den sender, vil tiltrække rovdyr?
4. Hvad gør, at planten sender sine signaler til insekter, som lever af plantens angribere?
5. Det signal, planten udsender, er kemisk i stedet for auditivt. Kemikalierne brugt af insekterne har en meget kompleks struktur. Den mindste fejl eller mangel i formlen, så taber signalet måske sin virkning. Hvordan kan planten så finindstille dette kemiske signal?

Det er uden tvivl umuligt for en plante, som ikke har en hjerne, at nå frem til en løsning på faren, at analysere kemikalier som en forsker, og selv at producere sådan en forbindelse og udføre en planlagt strategi. Tydeligvis er det indirekte en overlegen intelligens værk, når de besejrer en fjende. Ejeren af den intelligens er Gud, Skaber af planterne med alle deres fejlfri egenskaber, og Som inspirerer dem til at gøre, hvad de kan, for at beskytte sig selv.

The manduca moth and the tobacco plant

Derfor gør forskning indenfor biomimetik i øjeblikket en stor indsats for at imitere den forbløffende intelligens, som God viser i alle levende ting.

En gruppe af forskere, både fra the International Centre of Insect Physiology and Ecology i Nairobi, Kenya og fra Britain’s Institute of Arable Crops Research, udførte en undersøgelse på dette emne. For at fjerne skadedyr blandt majs og durra plantede deres hold arter, som majshalvmøllerne kan lide at spise, og tog derved skadedyrene fra afgrøden. Blandt afgrøderne plantede de arter, som frastøder majshalvmøller og tiltrækker parasitoider. På sådanne områder fandt de ud af, at antallet af planter inficeret med majshalvmøller faldt med mere end 80%. Videre anvendelse af denne usammenlignelige løsning observeret i planter vil føre til større fremskridt.43

Vilde tobak planter i Utah udsættes for angreb af larver fra møllet Manduca quinquemaculata, hvis æg er insektet Geocoris pallens’ livret. Takket være flygtige kemikalier, som tobak planten frigiver, tiltrækkes G. pallens, og antallet af M. quinquemaculata larver mindskes. 44

Manduca moth caterpillar	Geocoris

Fiberoptisk Design På Havets Dyb

Rossella racovitzae, en art af havsvamp, har nåle, der leder lys, ligesom optiske fibre gør, hvilket selvfølgelig er blevet implementeret i den nyeste teknologi. De optiske fibre kan med det samme transportere store mængder information, kodet som lys impulser, over utrolige afstande. At sende laser lys ned ad en fiberoptisk kanal gør kommunikationsmuligheder uforståeligt meget større end med kabler lavet af almindelige materialer. Faktisk kan en tråd, der ikke er tykkere end et hår, som indeholder 100 optiske fibre, sende 40000 forskellige lyd kanaler.

Denne svampeart, som lever i det kolde, mørke dyb i de Antarktiske have, er let i stand til at samle det lys, de kræver til fotosyntese, takket være deres torneformede fremspring af optiske fibre, og er en kilde til lys for sine omgivelser. Dette gør både svampen selv og andre levende ting i stand til at få fordel af dens evne til at samle og transmittere lys for at overleve. Encellede alger sætter sig selv fast på svampen og får det lys, som de skal bruge til at overleve, fra den.

Fiberoptik er en af de mest avancerede teknologier indenfor de seneste år. Japanske ingeniører bruger denne teknolog til at transmittere solstråler til de dele af højhuse, som ikke modtager noget direkte lys. Gigantiske linser placeret på et højhus’ tag fokuserer på solens stråler ved enden af fiberoptiske sendere, som så sender lys til selv de allermørkeste dele af bygningerne.

Denne svamp lever på 100 til 200 meters dybde ud for kysten af det Antarktiske Ocean under isbjerge i det, der er virtuelt total mørke. Sollys er af den største vigtighed for dens overlevelse. Væsnet klarer at løse dette problem ved hjælp af optiske fibre, der samler sollys på en meget effektiv måde.

Rossella racovitzae	Optical fibers
Hans befaling, når Han ønsker en ting, er blot, at Han siger til den: "Bliv til!" og så er den til. (Koranen, 2: 117)

Forskere er forbløffede over, at en levende ting skulle have brugt fiberoptik princippet, udnyttet af højteknologiske industrier, i sådan et miljø i de sidste 600 millioner år. Ann M. Mescher, en mekanisk ingeniør og polymerfiberspecialist ved University of Washington, udtrykker det med disse ord:

Det er fascinerende, at der er et væsen, der producerer disse fibre ved lav temperature med disse unikke mekaniske egenskaber og ganske gode optiske egenskaber.45

Brian D. Flinn, materialeforsker ved University of Washington, beskriver den overlegne struktur i denne svamp:

Det er ikke noget, de kommer til at bruge i telekommunikationer de næste to eller tre år. De er noget, der måske er 20 år fremme i tiden. 46

Dette viser alt sammen, at de levende ting i naturen udgør mange modeller for mennesker. Gud, Som har designet alt ned til den mindste detalje, har skabt disse designs for, at mennesket kan lære fra det og tænke over det. Dette afsløres i verset:

I skabelsen af himlene og jorden og i forskellen på nat og dag er der tegn for de forstandige, der ihukommer Gud, når de står, sidder og ligger ned, mens de grunder over skabelsen af himlene og jorden: "Herre! Dette har Du ikke skabt for intet. Højlovet være Du! Beskyt os mod Ildens straf!”
(Koran, 3: 190-191)

Noter

38 Ali Demirsoy, Kalitim ve Evrim (Inheritance and Evolution), Meteksan Publishing Co., Ankara, 1984, p. 80.

39 For further details see Harun Yahya's Design in Nature, Ta Ha Publishers, January 2002.

40 Jim Robbins, "Engineers Ask Nature for Design Advice," New York Times, December 11, 2001.

41 Jim Robbins, "Engineers Ask Nature for Design Advice," New York Times, December 11, 2001.

42 John Whitfield, "Making Crops Cry For Help," Nature, April 12, 2001, p. 736-737.

43 Ibid.

44 Ibid.

45 Peter Weiss, "Soaking Up Rays," Science News, August 4, 2001.

46 Ibid.